adams_aebler

 

Etniske minoriteter i danske film 1988-2008

Se nogle film ,hvor nydanskere har  en rolle og diskuter deres funktion i filmen: f.eks. Pizza King, Adams Æbler, Halabad Blues,Rami og Julie ,Pusher.

Når skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk rammer det store lærred, er det altid i én af fire forskellige roller, der sender dem direkte ind i en stereotyp.

I danske spillefilm er indvandrerdrenge enten marginaliserede, på kant med loven eller komiske indslag med gebrokne accenter, mens indvandrerpiger er underdanige og undertrykte og har brug for hjælp.

Sådan lyder konklusionen i et nyt speciale fra Visuel Kultur på Københavns Universitet med titlen Den udstødte, den kuede, den komiske og den forbryderiske – en analyse af nydanske repræsentationer i danske spillefilm, skriver Information.

Specialet gennemgår alle danske film fra 1988-2010, hvor én eller flere nydanskere spiller afgørende roller i forhold til plottet. Det drejer sig om i alt 18 film, hvoraf de ni er deciderede hovedroller. Ifølge Ida Johannessen, der står bag specialet, går en række dominerende koder igen.

- Rollerne udgøres groft sagt af fire forskellige stereotyper, som tilsammen kan have den uheldige bivirkning, at de er med til at cementere og fastholde nydanskere som ’de andre’, siger Ida Johannessen til Information.

I rollen som den udstødte finder man typisk en ung, mandlig 2. generationsindvandrer, som lever en marginaliseret tilværelse på kanten af samfundet, splittet mellem sin egen traditionelle familiekultur og det senmoderne samfunds værdier. Det gælder for eksempel for karakterer som Cengiz i Halalabad Blues, Junes i Pizza King og Jamil i Gå med fred Jamil.

Rollen som den kuede spilles altid af en ung indvandrerkvinde, typisk en tørklædepige, der står på tærsklen til voksenlivet og er ude af stand til at vride sig løs af familiens alders- og kønshierarki, som styrer hendes udvikling og seksualitet og holder hende fast i en offerrolle.

I rollen som den forbryderiske finder man en ung mand, typisk en overbevist muslim, der er aktiv inden for det kriminelle indvandrermiljø og gerne delagtig i de konflikter, som eskalerer internt i familien. Det gælder for karakterer som Tareq i 1:1, Mawan i Rami og Julie og Bobby i Pizza King.

Og endelig er der rollen som den komiske, typisk castet som et letbenet ’sidekick’ til en etnisk dansk hovedperson og udstyret med stereotype karaktertræk som eksempelvis en guldkæde om halsen, traditionel klædedragt og gebrokken accent.

- Det er en dybt beklagelig sag,

Det skriver kulturminister Uffe Elbæk (R) på sin Facebook-profil, hvor han fredag kommenterede Det Danske Filminstituts afslag på filmstøtte til børnefilmen »MGP Missionen«.

Afslaget blev blandt andet givet med begrundelsen, at film med indvandrere i hovedrollerne ikke er salgbare i provinsen.

- Sagen viser endnu engang, hvor vigtigt det er, at vores kulturinstitutioner forstår, at de selvfølgelig skal afspejle den kulturelle mangfoldige verden, de er en del af, skriver ministeren, der pt. opholder sig i Canada.

Sagen bringes for Ligebehandlingsnævnet

Forinden havde flere politikere allerede været ud med riven efter Filminstituttet.

SFs ligestillingsordfører Özlem Cekic vil ikke lade filminstituttet slippe, selv om dets direktør har beklaget sagen. Hun vil have kulturministeren til at sikre, at den slags ikke sker fremover. Desuden vil hun indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen (S), vil også have filminstituttet til at stå skoleret.

- Jeg mener, det er nødvendigt, at vi nu får en redegørelse fra filminstituttet for, hvordan sådan noget overhovedet kan finde sted, og hvem der kan finde på at give sådan en begrundelse om et afslag, siger han til politiken.dk

I Venstre kalder medieordfører Ellen Trane Nørby, det »meget, meget dumt«, hvad filminstituttet har skrevet.

Troede, vi var kommet længere

Også Ny-Dansk Ungdomsråd, der er de unge nydanskeres egen organisation, finder afslaget både dybt usagligt og diskriminerende.

- Jeg havde troet og håbet på, at vi i Danmark var kommet ud over sådanne holdninger. Det ærgrer mig utroligt meget, at der udvælges på en sådan måde. Den vellykkede integration i Danmark er først en realitet, når nydanskeres muligheder ikke begrænses på baggrund af deres etnicitet, hudfarve eller religion. Dette afslag strider simpelthen imod alt, hvad Danmark har lært mig, siger Natasha Al-Hariri, formand for Ny-Dansk Ungdomsråd.

Hun mener derfor, at Det Danske Filminstitut bør tage sit afslag op til revurdering.

(kilde: -Berlingske Tidende 26.05.2012 )