OneRace190Udviklingsarbejdere i Batanga

Eleverne skal gennem dette situationsspil opleve nogle af de problemer, som kan opstå ved et kulturmøde. Den ene kultur føler sig i hjælperens rolle og ser dermed den anden som en kultur, der har behov for hjælp. Øvelsen er en træning i at finde frem til spillereglerne i en anden kultur.

Organisering

Tre elever udvælges som udviklingsarbejdere, og resten af klassen udgør beboerne i en batangesisk landsby.

 

 


Oplæg

Tre udviklingsarbejdere er blevet sendt til landet Batanga. De besøger en batangesisk landsby.

Batangesernes kan godt forstå udviklingsarbejdernes sprog, men de har en vane med kun at svare ja eller nej, når de møder fremmede. De udsendte er kommet for at hjælpe batangeserne, men før de kan hjælpe, skal de finde ud af, hvad batangesernes problem er. Derfor skal de prøve at stille spørgsmål, men de ved også, at de hele tiden skal tænke på, at batangeserne kun vil svare ja eller nej til fremmede.

De tre udviklingsarbejdere sætter sig sammen uden for lokalet for at forberede nogle spørgsmål, som de kan stille batangeserne for at finde frem til deres problem. Her er det en god idé at tænke på de problemer, der kan være I et fattigt land med f.eks. ulige fordeling, vandforsyning, sygdomme, mad, miljø, tekniske hjælpemidler osv. Udviklingsarbejderne skal også planlægge en eller anden strategi i deres måde at nærme sig batangeserne og deres måde at spørge på.

Resten af gruppen skal spille batangesere og de instrueres om, hvordan de skal opføre sig:

Batangeserne er i den situation, at de slet ikke synes, de skal hjælpes. De mener ikke, at de har nogle problemer, som fremmede kan hjælpe dem med. De er alligevel meget venlige over for de fremmede, fordi de synes, de må være gode mennesker, når de gerne vil hjælpe andre.

Batangesiske kulturregler, som ikke er kendte for udviklingsarbejderne :

  • Batangeserne vil kun svare på spørgsmål, hvis de fremmede tager skoene af, som de selvaltid gør indendørs.
  • Batangeserne sidder altid på gulvet. Det skal de fremmede også gøre for at få svar på deres spørgsmål. Hvis de fremmede har klaret det med skoene og sat sig på gulvet, vil batangeserne godt svare.
  • Derefter svarer de ja, hvis personen siger please og thank you efter hver sætning.
  • Der kan naturligvis indføres andre kulturelle koder i spillet.

Spillerunde

Når de to grupper er klar, går spillet i gang. Udviklingsarbejderne skal begynde med at stille spørgsmål. Reglerne skal følges af batangeserne, og udviklingsarbejderne skal forsøge at finde frem til reglerne og følge dem. Spillet holdes i gang et kvarters tid, så problemerne med regler, frustrationer over det manglende resultat (de problemer, de efterspørger, som ikke eksisterer, adfærdsforskelle) bliver tydelige.

Efterspillet

Spillet afbrydes og begge grupper diskuterer oplevelserne. De tre udviklingsarbejdere lægger ud med at beskrive deres oplevelse af batangeserne. De skal prøve at fortælle, hvilke regler og traditioner, de mener at have fået øje på. Dernæst er det batangesernes tur til at fortælle om deres oplevelser af de tre udviklingsarbejdere.

Stikord til videre drøftelse

    • Hvordan virker det på folk, at nogle kommer for at hjælpe dem med et problem, som de ikke synes, de har?
    • Er der andre eksempler på det i dagligdagen?
    • Har nogle elever oplevet at blive talt ned til? Hvilke følelser vækker det?
    • Hvor afgørende er kropssproget i forholdet til det talte sprog?
    • Hvorfor kan det være svært at snakke sammen ud fra forskellige kulturer?
    • Nævn eksempler på, at det er svært at lære nye regler i en anden gruppe eller kultur?