spillekortFormålet er at få eleverne til at forstå de frustrationer, der kan opstå, når man ikke forstår de regler, andre spiller efter.

  • Eleverne deles op i grupper på 5 elever.
  • Hver gruppe får et spil kort samt en seddel hver med instruktion samt papir og blyant til pointgivning efter antal stik.
  • Grupperne sætter sig om hvert sit bord, helst med god plads imellem grupperne.
  • De får besked om, at øvelsen går ud på at spille kort i en turnering, således at der indgår flere forskellige spil i forskellige grupper i turneringen.
  • I hvert spil gælder det om at få flest stik, man spiller kun med kortene fra 2-7 samt es i alle farverne.
  • Hver elev i grupperne modtager en lille seddel med reglerne.
  • Eleverne spiller en prøverunde med mulighed for at spørge læreren om evt. misforståelser.
  • Der instrueres nu om, at øvelsen foregår i total tavshed – ingen må spørge om noget, tale med hinanden eller læreren.
  • Spillet går i gang, og man spiller i hver gruppe ca. 5 minutter.

Hvad eleverne ikke ved er, at hver gruppe spiller med forskellige regler, alle spillere i de først etablerede grupper får en seddel med følgende regler:

gruppe 1: Es er lavest, spar er trumf og kan kun bruges når man ikke har flere kort i udspillede farve.

gruppe 2: Es er mindst, der er ingen trumf.

gruppe 3: Es er højest, spar er trumf og kan bruges, når man vil.

gruppe 4: Es er mindst, ruder er trumf og kan bruges, når man vil.

gruppe 5: Es er højest, ruder er trumf og kan kun bruges, når man ikke har flere kort i udspillede farve.

gruppe 6: Es er højest, hjerter er trumf og kan bruges, når man vil.

Det er smart at lave reglerne til hver gruppe på forskellig farvet papir. Efter 5 minutter beder man vinder og taber i hver gruppe flytte til den gruppe, som sidder til venstre for bordet – de skal tage deres seddel med regler med og spille efter disse regler i den nye gruppe. Efter de 5 minutter er vinderen den, der har flest stik på stoppunktet.

Spillet fortsætter nu – og uroen breder sig efterhånden som reglerne fra flere forskellige grupper blandes og frustrationerne begynder at brede sig. Nogle elever opdager hurtigt, at der er tale om forskellige regler, for nogle sker det først efter flere runder, men som regel uden at de helt forstår, hvordan reglerne adskiller sig.

Kommunikationen uden ord kan gå over I håndgemæng og kamp om kortene/stikkene, men andre grupper klarer at etablere en fælles forståelse uden ord, således at spillet kan foregå uden de store konflikter. Læreren afbryder spillet, når hun føler eleverne alle har nået at opleve frustrationer, og nogle måske har nået grænsen for deres ønske om medvirken.

Det er vigtigt, at man bruger tid til at diskutere, hvad det var der skete, og hvordan elever eleverne oplevede det.

Diskuter hvordan spillet kan være et billede på forhold i samfundet, hvornår kan man opleve noget lignende, hvordan kan man løse, undgå eller komme konstruktivt ud af lignende situationer.

Diskuter forskellen på spil og virkelighed, f.eks. elevernes situation i relation til flygtninges situation, stress, psykiske problemer, sproglige kommunikationsproblemer, normer etc.