Minileksikon

SOS mod Racismes Minileksikon 2016 giver en kortfattet gennemgang af aktuelle oplysninger om etniske minoriteter, udlændingelovgivning, menneskerettigheder og diskrimination.

I teksten skriver vi om asylansøgere, afviste personer, etniske minoriteter, flygtninge, indvandrere, udlændinge m.v. Der er tale om mennesker, som har den samme værdighed, og som har krav på præcis de samme menneskerettigheder som indfødte danskere har, selv om de aktuelt ikke får opfyldt alle de rettigheder, de har krav på i Danmark.

Minileksikonet indeholder begreber, navne på organisationer, især antiracistiske foreninger og internationale organisationer, lidt om vigtige internationale konventioner og udlændingelovgivning.

Bogens målgruppe er folkeskolens ældste klasser, gymnasieelever, studerende og alle andre interesserede.

Minileksikon må citeres med tydelig kildeangivelse.

Enkelte eksemplarer kan rekvireres gratis, klassesæt koster 200 kr. til forsendelse.